Team-Wortmann
Navigation
Start
Profil
Links
Nyheder
Galleri
Resultater
Løbskalender
Hjælp Casper
NyhederVi har modtaget følgende fra Annette Vesterskov, formand i Fjelsted speedway:

Fjelsted d.10.4.2007

Grimt uheld i England – landsindsamling.

Vores kører i Ligaen og på vort 1.div.´s hold Casper Wortmann, har d.5.april været udsat for et voldsomt uheld i England.

Han blev kørt af cyklen og er indlagt med meget svære kvæstelser på et engelsk sygehus.

Casper ligger er lige kommet ud af respiratoren og de engelske læger kæmper for at stoppe de indre blødninger som Casper har pådraget sig. Derudover er leveren beskadiget og også blødninger derfra skaber problemer.

Hans ene knæ samt bækkenpartiet er beskadiget, men det vides ikke med bestemthed hvor meget, da det aktuelt ikke er det vigtigste lige nu.

Han er onsdag d.9.4. blevet opereret for anden gang og det vides endnu ikke om man er nødt til at operere endnu engang for at stoppe de blødningerne.

Casper er dog nogenlunde stabiliseret og nu udenfor livsfare.

Caspers mor er hos Casper i England og vores holdkaptajn Hans Andersen har besøgt Casper et par gange.

Casper er kun 19 år og lever udelukkende af sin speedway.

Det varer meget længe – formentlig op til et år - inden han igen kan sætte sig op på cyklen eller endsige være i stand til at arbejde.

Han har desværre ikke nået at få tegnet forsikringer, da det netop skulle have været gjort i denne uge og sygedagpenge er han ikke berettiget til.

Han har stort set hele sin karriere fra 50cc til i dag kørt for Fjelsted Speedway Klub.

Derfor er der i Fjelsted Speedway Klub opstået den idé, at samle ind på landsplan til Casper, således at han når han kommer hjem til Danmark, kan få overrakt en økonomisk håndsrækning til sit videre liv. Han er knap nok startet sit voksenliv og dette uheld giver ham endog meget svære vilkår.

Vi håber at alle vil tage godt imod idéen og indbetale det beløb man synes man kan undvære på nedenstående konto. Alle beløb vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

På:www.fjelsted-speedway.dk, vil der jævnligt blive opdateret vedrørende Caspers tilstand samt om status på denne indsamling.

Reg.nr.: 6850

Kontonr.: 245367

Indsamlingen varer til og med d.30.juni 2008

På forhånd 1000 tak for bidraget.

Annette Vesterskov

Formand

Fjelsted Speedway Klub

 

Hilsner til Casper kan sendes til casperwortmann@hotmail.com


Skrevet af casper d. April 10 2008 17:14:511139 Fremvisninger - Udskriv
Admin
Login
Copyright © Team-Wortmann 2005